Klimapolitik
|
Det Konservative Folkeparti og Venstre har indgået en omfattende energiaftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance. Aftalen sikrer blandt andet bedre vilkår for vindmøller og anden vedvarende energi som biomasse og biogas. Partierne er enige om, at vedvarende energi i 2011 skal dække 20 procent af Danmarks energiforbrug. |
|
Udover at hæve afregningspriserne på strøm fra landvindmøller, biomasse og biogas var partierne enige om at rejse 400 MW nye havvindmøller inden 2012. Se vores debatprogrammer med danske folketingsmedlemmer og bliv meget klogere. |
![]() |
|
EU's klima- og energipakke er blevet til på baggrund af den integrerede energi- og klimapolitiske pakke, som Kommissionen fremsatte den 10. januar 2007. Det blev besluttet at EU skal reducere det samlede udslip af drivhusgasser og hæve den del af EU's energiforbrug, der skal komme fra vedvarende energikilder. Stats- og regeringscheferne blev enige om at opstille to bindende mål, nemlig at EU i år 2020 skal have reduceret udslippet af drivhusgasser til 20 procent under 1990-niveauet, mens 20 procent af den energi der bruges i EU i 2020 skal komme fra vedvarende energi. Vi har inviteret danske MEP'ere i studiet for at diskutere klima- og ernergipolitik. Du kan blandt andet se programmer med Morten Messerschmidt, Bendt Bendtsen, Margrete Auken og Søren Søndergaard.
COP15 - klimakonferencen Den 15. konference for parterne til FN's rammekonvention om klimaforandring (COP15: Conference of Parties) finder sted i København i perioden 7. december til 18. december 2009. Der forventes ministerdeltagelse fra over 170 lande og et samlet antal embedsmænd, repræsentanter fra NGO'er og erhvervsliv på ca. 8.000. Efter 2012 skal en ny klimaaftale træde i kraft. Derfor skal de første spadestik til en ny protokol tages i København. |
|
Hvis du vil vide mere |